I mindre lande som Grønland er det ofte relativt dyrt at udarbejde statistik. Selv om statistikkerne udarbejdes med udgangspunkt i en mindre befolkning, kan udgifterne til statistikkerne ikke skaleres ned i forhold til befolkningstallet. Når Grønlands Statistiks bestyrelse skal prioritere statistikområder, er det derfor nødvendigt med en nøje prioritering af hvilke statistikområder, der skal arbejdes med.
I det omfang, der er datamæssigt grundlag samt et økonomisk og personalemæssigt råderum til at igangsætte nye statistikker, prioriterer Grønlands Statistik i de kommende år en udvidelse af de basale statistikker om eksempelvis efteruddannelse, betalingsbalance, børn anbragt udenfor hjemmet, og boligforhold fremfor egentlige analyser eller supplerende velfærdsindikatorer.
Bestyrelsens
prioriteringer tager normalt udgangspunkt i, hvorvidt der allerede foreligger
registreringer, som muliggør opbygningen af nye statistikker på de områder,
hvor der ønskes nye eller supplerende statistikker. Hvis der ikke kan tages
udgangspunkt i eksisterende registreringer og IT-systemer, vil det ofte tage
adskillige år, før der foreligger data, der kan danne udgangspunkt for nye
statistikker.
Bestyrelsen har prioriteret udvikling indenfor de områder, som er oplistet nedenfor med henblik på, at statistikkerne kan sættes på udgivelsesplanen senere i år eller i løbet af den kommende årrække. I oplistningen er desuden medtaget en række udviklingsprojekter, som bestyrelsen har overvejet indenfor de nærmest foregående år, men som endnu ikke har kunnet realiseres.
Det er
væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle udviklingsprojekter kan
gennemføres indenfor den nuværende bevillingsramme og med det aktuelle
personale, jf. bl.a. nedenstående afsnit 5 og 7.
Grønlands Statistik vil i 2018 forberede en udvidelse af statistikken over offentlige finanser med selskabssektoren.
I dag omfatter
statistikken over de offentlige finanser udelukkende sektoren offentlig
forvaltning og service. Fraværet af selskabssektoren betyder, at en række
anlægsudgifter til de offentligt ejede boliger, landingsbaner, Nukissiorfiit m.m. ikke optræder i statistikken. En
fejlagtig antagelse om, at fx overskuddet i offentlig forvaltning og service
viser økonomien for hele den offentlige sektor, vil derfor give udtryk for en
økonomi, der fremstår langt stærkere end den reelt er. Inkludering af den
offentlige selskabssektor vil råde bod herpå og medvirke et totalt og
retvisende billede for hele den offentlige sektor i Grønland.
Gennem Danmarks Statistiks forskerordning har Grønlands Statistik fået adgang til datasæt om grønlændere i Danmark på flere statistikområder. Det er således muligt at lave statistikbanktabeller om uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, indkomster mv.
En statistik om
grønlændere i Danmark udgives i 2018. Herefter indgås en aftale med Danmarks
Statistik om opdatering i de efterfølgende år i form af PX-filer, som
umiddelbart kan lægges i den grønlandske statistikbank.
Uddannelsesstatistikkerne planlægges udvidet med opgørelser over grønlandske studerende der vender hjem efter uddannelsesophold i udlandet. Hvor mange er hjemme henholdsvis 1,2,3 år efter afsluttet uddannelse fordelt på uddannelsesretning.
Desuden
planlægges opgørelser over lærlinge under erhvervsuddannelserne fordelt på
erhvervsbrancher og lokaliteter.
På Inatsisartuts forårssamling 2017 behandles et forslag om satstilpasningsprocent, som bl.a. skal bruges i forbindelse med regulering af sociale ydelser.
Det er forudsat,
at Grønlands Statistik udarbejder det offentlige lønindeks som skal danne
grundlag for satstilpasningsprocenten. Forslaget forventes at medføre
merudgifter for Grønlands Statistik i størrelsesordenen 225.000 kr. i 2018 og
175.000 kr. i 2019 og frem.
Formålet med erhvervsstrukturudgivelsen er at give en sammenhængende beskrivelse af det grønlandske erhvervslivs udvikling og struktur gennem økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger.
Det er Grønlands Statistiks vurdering, at der er behov for et kritisk eftersyn af erhvervsstrukturstatistikken mht. hvilke virksomheder, der skal indgå. Der skal bl.a. kigges på typen af virksomhed (eksempelvis jollefiskere), hvilke krav til aktivitet, der skal stilles for at en virksomhed indgår (minimum omsætning) og graden af kommercielt sigte og offentlig involvering (Visit Greenland, Katuaq mv.)
Ved en revision
af erhvervsstrukturstatistikken tages der udgangspunkt i Nationalregnskabets
institutionelle sektorer.
De seneste års stigning i antallet af udenlandske statsborgere betyder, at der er stigende usikkerhed forbundet med at anvende fødested og statsborgerskab til at beskrive nogle af befolkningens karakteristika. Grønlands Statistik har været i dialog med det norske statistikkontor om den metode til afgrænsning af indvandrere, Norge har anvendt siden 1994. I modsætning til indvandrerafgrænsningen i Danmark anvender Norge kun fødestedsoplysning og ikke statsborgerskab om personen, forældre og bedsteforældre. Den norske opgørelsesform er særligt relevant for Grønland, idet den gør det muligt at skelne mellem personer fra forskellige dele af rigsfællesskabet.
Grønlands Statistik planlægger en opgørelse af indvandrere, der klassificerer
befolkningen
efter fødested på samme måde som i Norge.
Til den løbende socialstatistik modtager Grønlands Statistik et udtræk af personbogføringen fra det fælleskommunale administrationssystem Winformatik. Desuden har Grønlands Statistik i de senere år fået adgang til supplerende oplysninger om sociale udbetalinger fra det offentlige lønsystem og fra fagmoduler i Winformatik.
Fremadrettet er
det ambitionen, at ydelserne knyttes til husstande (evt. familier) modsat den
eksisterende statistik, der udelukkende omhandler personer. Begrundelsen for at
fokusere på husstand og familier er, at visse indkomst-overførsler, eksempelvis
boligsikring og offentlig hjælp, er rettet mod husstande/familier og ikke mod enkelte
personer i husstanden.
Det er hensigten at arbejde mod en statistik for børn placeret udenfor hjemmet. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og plejeforældre. Desuden bruges en opgørelse over børn placeret på selvstyrets institutioner.
I øjeblikket har
Grønlands Statistik kun adgang til økonomiske oplysninger -på området for børn
og unge. De økonomiske oplysninger bør på længere sigt suppleres med andre
relevante oplysninger eksempelvis årsag til anbringelse.
Grønlands Statistik vil arbejde med opgørelser over handicappede placeret på institutioner i og udenfor Grønland. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og opgørelse over selvstyrets indtægter fra kommunernes betaling for handicappede placeret på selvstyrets institutioner.
Opgørelserne
over institutionsanbringelser suppleres med oplysninger fra kommunernes
registreringer af personer med vidtgående handicap, således at statistikken
også kan omfatte handicappede, der bor hjemme, og der kan laves opgørelser over
handicappets art.
Konjunkturstatistikken
udkommer hvert kvartal ved opdatering af statistik-banken. Der offentliggøres
data vedrørende detailhandelens omsætning, godsmængder, ind- og udlån for
banker, realkreditlån, indførselsafgifter/-stempelafgifter og skattebetalinger,
forbrug fra anlægs- og renoveringsfonden, opgørelse af landskassens likviditet.
Det er ambitionen, at statistikken løbende udvides med oplysninger om
eksempelvis brug af kreditkort, udbetaling af arbejdsmarkedsydelser og
opstart/lukning af virksomheder.
Der er i
perioden 2013-2017 i samarbejde med Danmarks Statistik og Nationalbanken
gennemført en indledende analyse af mulighederne for en løbende
betalingsbalancestatistik for Grønland. Analysen har i perioder været
begrænset, da både Danmarks Statistik og Grønlands Statistik har haft svært ved
at afse medarbejdere med de rette kompetencer. Arbejdet med betalingsbalancen forventes
at føre til en første udgivelse i 2018.
Et problem i forbindelse med opgørelserne over arbejdssøgende er kommunernes forskelligartede og skiftende praksis med hensyn til krav om ”stempling”.
Grønlands Statistik
vil undersøge mulighederne for i højere grad at knytte opgørelserne om
arbejdssøgende sammen med udbetalinger af diverse overførselsindkomster for i
højere grad at sikre ensartede opgørelser på tværs af kommunerne.
De seneste års uddannelsesindsats bl.a. med udgangspunkt i tilskud fra EU betyder en stigende efterspørgsel efter opgørelser over kortere arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke registreres i ISCED-opgørelserne. Grønlands Statistik vil fremadrettet søge at opbygge en statistik over arbejdsmarkedsuddannelser.
Selvstyret har
udviklet et IT-system (IT-reg.) til registrering af
disse korte uddannelser. Foreløbigt vurderes det, at registreringerne ikke er
fuldstændige og tilstrækkeligt ensartede til, at de kan være udgangspunkt for
en statistik.
Der skal arbejdes med en styrkelse af nationalregnskabet på flere områder. En væsentlig svaghed i dag vedrører anlægsinvesteringer (hvor mange kvadratmeter bygges der, og hvad koster de, samt hvor mange kvadratmeter nedlægges) og boligbenyttelse (hvor mange kvadratmeter er beboet, og hvad er boligudgiften pr. kvadratmeter).
Boligområdet har
også selvstændig interesse, idet oplysninger om befolkningens boligforhold i
dag er et væsentlig input i forbindelse med tildeling af midler til kommende
byggerier. Grønlands Statistik deltager i arbejdet med etablering af et
bygningsregister under grunddataprogrammet.
Departementet for Finanser og Skatter samt Økonomi- og Personalestyrelsen ønsker opgørelser over, hvordan lønniveau og lønudvikling er i henholdsvis det offentlige og i de offentligt ejede selskaber. Det skal være muligt at sammenligne niveau og udvikling for sammenlignelige stillinger. Desuden er der ønske om, at statistikken over offentlig ansatte udvides med opgørelse over de ansattes anciennitet.
Ligesom for det planlagte offentlige lønindeks gælder, at en forudsætning er adgang til bedre udtræk fra det offentlige lønsystem end dem Grønlands Statistik modtager i dag.
Grønlands Statistik har i 2016 og 2017 deltaget i et projekt sammen med Royal Greenland, GE, SIK, KANUKOKA, Departementet for Finanser og skatter samt Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Formålet med projektet har været at belyse sammenhænge mellem forskellige offentlige tilskud, overførselsindkomster samt indkomster fra erhvervsaktiviteter primært i relation til fastholdelse af medarbejdere indenfor fiskeindustrien. I 2017 forventes projektet tilført yderligere midler, og det forventes, at der bliver indsamlet lønoplysninger fra flere virksomheder og brancher.
Grønlands
Statistik vurderer, at der er mulighed for at bruge projektet som et
udgangspunkt for en fremtidig lønstatistik, særligt hvis der kan etableres et
samarbejde med offentlige myndigheder, der er forpligtiget til at indsamle
lignende oplysninger med hjemmel i lovgivninger om ligestilling og oprettelse
af lærlinge og praktikpladser.
Udarbejdelse af nationalregnskabet er todelt. Beregning af endelige tal sker i første halvdel af året med opstilling af varebalancer for et givent år. I 2018 er det eksempelvis endelige tal for 2015, som skal opstilles. Beregning af foreløbige tal sker i sidste halvdel af året, hvor der i 2018 skal beregnes foreløbige tal for årene 2016 og 2017. Denne del af nationalregnskabet er den almindelige drift af nationalregnskabet.
Det væsentligste
udviklingsprojekt indenfor nationalregnskabet, som ligger udover arbejdet med
den almindelige drift, er en ny branchenomenklatur i forbindelse med overgangen
fra GER til CVR.
Efter en årrække uden udgivelser blev kriminalstatistikken udgivet igen i 2016 og 2017. Fra 2018 arbejdes der i samarbejde med Kriminalforsorgen med en udvidelse af statistikken med tal for personer i anstaltsanbringelser, samfundstjeneste, betingede domme mv. Endemålet er en recidivstatistik.